logo
Danmark på stoffer.

”Kylling” gør klar til at købe stoffer til weekenden på ”The Dark Web” og det er ganske ligetil.
Han viser pædagogisk hvordan man gør.

Sammen med musiker Frederik Valentin prøver vi at skaffe penge til kokain, men hvis det går helt galt har Frederik selv noget med.

Krølle er gammel stofbruger og tjener til joints og hundemad ved at sælge magasinet ILLEGAL!,
et kulturmagasin om stoffer.
På et hustag råber beatpoeten Claus Ankersen digtet ”Opråb til danskerne”, ud over København. Han mener at vi alle sammen er narkomaner og afhængige af det ene eller det andet; rødvin, sociale medier eller kokain.

På Nationalmuseet viser museumsdirektør Sune Christian Pedersen Fixelancen frem fra deres samling, et mobilt fixerum til stofbrugere, som han mener er et vigtig del af den danske kulturarv.

Filmen er et eksperiment. Et forsøg på at filmatisere det trykte kulturmagasin ILLEGAL! som levende billeder. Derfor har vi kaldt formatet magazinema.