logo
Kamera & instruktion:
Jesper Lambæk

Klip: Per Kirkegaard
Konsulent: Flemming Lyngse
Kamera: Lars Skree
Lyddesign: Rasmus Winther
Musik: Frithjof Toksvig

Varighed: 42 min
DeanwebSiden Dean var 19, har han været indlagt mange gange på psykiatriske afdelinger.

I lange perioder fastspændt og stærkt medicineret.

Når Dean bliver psykotisk, kan han blive meget voldelig.

For to år siden flyttede han ind i sit eget specielbyggede hus i institutionen Rønnegård, som har ekspertise i svært håndterbare udviklingshæmmede.

Filmen bringer seeren ind i en verden hvor de færreste kommer. 

På en under-afdeling af institutionen Rønnegård, er der opbygget et socialpædagogisk projekt omkring en enkelt beboer.
8 medarbejdere arbejder med Dean; en udviklingshæmmet og psykisk syg ung mand, der bl. a bruger vold som udtryksmiddel.

I filmen er vi sammen med Dean, hvis dagligdag er skemalagt ned i mindste detalje. Vi ser gode og dårlige dage. Vi følger personalet. Ser hvordan de arbejder med Dean. Hvilke metoder de bruger og hvilke betingelser de har for deres arbejde.

Filmen er også et portræt af den nu 23 årige Dean og de rammer han lever i.

Dean enkeltmandsprojektet er en debatskabende film.

De knap 300 enkeltmandsprojekter i Danmark, koster samfundet ca. 750 millioner kr om året.
Når den offentlige debat går på besparelser inden for handicapområdet, bliver disse ekstremt dyre projekter altid nævnt.
Og fokus er mest på den ekstreme pris.

Men sjældent får vi historien om hvem disse mennesker er, der placeres i enkeltmandsprojekter. Og hvordan der arbejdes med dem.

Screendumps fra filmen
Deans-hus2
Deans specielbyggede hus
husfremvisning
Richard fremviser huset. Ruderne kan fx ikke smadres.

Jesper Lambæk om filmen:

Jeg fik en henvendelse fra Helle Bonde fra Region Hovedstaden.
Hun havde set en tidligere film jeg havde lavet, og havde en idé om, at jeg skulle lave en film om de mennesker, som arbejder med meget svært håndterbare beboere, i de såkaldte enkeltmandsprojekter. Kendetegnende de projekter er, at personalet sjældent holder særligt længe der og at der er meget sygefravær. Det skyldes at beboeren tit bruger vold som udtryksmiddel, som man siger inden for faget. Personalet bliver voldet og nedslidt.

Men Helle kendte til en arbejdsplads, der gik imod statestikkerne. Det på trods af at de havde med en meget svært håndterbar beboer at gøre; den psykisk syge og udviklingshæmmede Dean.
I Deans enkeltmandsprojekt var sygefraværet ikke tårnhøjt og størstedelen af medarbejderne havde været der i årevis. Helle ville gerne have at jeg lavede en film om dem.

Jeg synes naturligvis at det lød som en meget spændende opgave og tog op besøgte institutionen Rønnegård.

padagoger
Der er altid to på arbejde sammen med Dean
deans-varelse
Deans værelse

På institutionen havde de specialbygget et hus til Dean. Det hus gjorde stort indtryk på mig, og det gjorde mødet med Dean også.

Efter besøget stod det mig klart, at jeg ikke kunne lave en film, som Helle gerne ville have, uden at vi også så Dean. Dean var jo hele omdrejningspunktet for enkeltmandsprojektet og filmen ville blive en tam forestilling uden Dean deltagelse. Helle accepterede min præmis og vi gik i gang med en proces, hvor niveau efter niveau skulle godkende, at Dean kom med i filmen.

Deans mor godkendte først, så lederne på Rønnegård, medarbejdere og til sidst Dean selv.
I medarbejdergruppen var der en del modstand mod mit projekt. De var urolige for, at jeg ville udstille Dean som et monster og tre års arbejde med ham ville gå tabt. Der var specielt to medarbejdere, der var imod. De endte senere med at blive mine største aktiver under filmarbejdet.

Screendumps fra filmen
richard-og-dean
Dean og Richard
annesofie-dean
Dean og Anne Sofie

Da aftalen endelig var på plads, kunne jeg starte optagelserne. Over en tre fire måneder arbejdede jeg mig stille og roligt dybere og dybere ind på den arbejdsplads og det hjem, der var omkring Dean.

Det var en temmelig speciel opgave. Speciel, fordi jeg som udgangspunkt var temmelig nervøs over at være så tæt på et menneske, der kunne transformere sig til et vilddyr og som kun var ude på at skade mig fysisk. Som personalet sagde til mig: "det er nok dig, han vil gå efter".
Svært var det også, fordi vi meget af tiden var i Deans lille hus, kun to personaler, Dean og så mig med mit kamera. Jeg kunne dårligt tænke på at filme, uden at det blev bemærket.

Men med tiden, blev monstret Dean afmystificeret og Dean og personale blev van til, at jeg var der.

Dean var i virkeligheden en utrolig sød dreng, som var meget syg.

Screendumps fra filmen
psykose-jakob
Dean har en psykose. Jakob venter.
computertid
Computertid fra 17-18

Jo mere det gik op for mig, jo mere påvirket blev jeg af at være der. Størst indtryk gjorde det på mig, da jeg en sen aften blev kaldt op til huset. Dean havde en psykose af de større. I filmen ser man de to personaler sidde med handsker på. Dean render nøgen på sit sove- og badeværelse, som er specielbygget til at håndtere hans voldsome psykoser.

Der gik det op for mig, hvor forfærdeligt det må være, at være Dean.

Hans pinefulde stemme, da han bad mig om at køre hjem. Og det berørte mig dybt. Det gamle opera som bruges i filmen, rammer samme stemning. Stakkels Dean. Det er ikke særligt professionelt, som det blev bemærket. At synes er synd. Det er jo godt for Dean at de kan gøre noget for ham. Klart nok.

Men det ændrede ikke på min følelse. Det er fandme synd for drengen, at han er så syg. Og jeg er ikke professionel. Jeg er lægmand med et kamera. Det er min opgave.