logo
Læs dokumentaristen Jesper Lambæks erfaringer med at producere film til den psykiatriske
behandlingsinstitution Dyssegården. Dyssegården behandler psykisk syge børn og unge op
til 25 år og har 15 døgnpladser og en dagsskole.
Selvfølgelig ville Peter Rødbro Johannesen (forstander på Dyssegården) gerne have lavet
et filmmateriale, der viste Dyssegården fra sine bedste sider. Sådan er det med alle, der skal
have lavet et portræt. Det skal selvfølgelig tage sig godt ud. Men filmprojektet skulle også have
et andet formål end ”blot” at promovere Dyssegården. Filmene skulle hjælpe nogen og de
skulle gøre en forskel.

Til forældre
Sammen med Peter og viceforstander Gitte Bell, valgte vi, at filmene skulle være et værktøj til
forældre med psykisk syge børn. Formålet skulle være, at hjælpe dem der stod i den svære
proces, hvor de havde erkendt, at de ikke var i stand til at klare opgaven alene mere og
deres barn måtte flytte på institution.

Dyssegårdens erfaring er, at mange forældre selv tager ansvar for at finde den bedst egnede
institution til deres barn og at den søgen primært foregår på nettet.

Filmene skulle give svar på naturlige spørgsmål som: Hvordan ser der ud? På hvilken måde
arbejder de? Hvilke unge bor der? Er der andre, der har det ligesom os? 

De fire perspektiver
Vi valgte at vise fire perspektiver på Dyssegården, gennem fire film med hver sin hovedperson.
En ung psykisk syg beboer, en forælder, en pædagog en pædagog og en skoleleder.

15 årige Klara Kathrine har en skizofreni og har boet på Dyssegården de sidste to år. Hun viser Dyssegården frem og fortæller om hvorfor hun bliver nød til at bo der. Klara Kathrine er glad for at bo på Dyssegården, selvom livet godt kan svært ind imellem.

Anettes datter Henriette, med diagnosen skizofreni, har boet på Dyssegården i 1,5 år. Hun overvejede at sige sit arbejde op for selv at passe hende, men har fundet en tryghed og glæde i at se Henriette få det bedre, efter hun er flyttet ind på Dyssegården.

Fra det professionelle perspektiv beskriver pædagogen Daniella Dyssegården. Hun fortæller om Dyssegårdens miljøterapeutiske tilgang og om hvordan hun arbejder med de unge.

Lise-Lotte, afdelingsleder på Dyssegårdens skole, viser rundt og fortæller om hvordan skolen fungerer og tilpasses til den enkelte unge.


Alle er glade
Lykkedes det så at producere nogle film, der kunne bruges til begge formål?
Kan filmene både reklamere og hjælpe? Holder balancen? Er de troværdige?

Spørger man Peter og Gitte fra Dyssegården, er svaret ja. Et stort ja.
De er meget glade for filmene. I det hele taget har de kun mødt positive
tilbagemeldinger, og deres frygt for at filmene blev reklamefilm er manet til jorden.

”Det er fire meget fine film.

Jeg bliver både stolt, glad og også berørt af det jeg oplever,
når jeg ser filmene.

Du har set, og ramt, en meget fin nerve
i vores arbejde på Dyssegården, som går igen i alle filmene
– det kan vi kun være tilfredse med!”

Gitte Bell
Viceforstander på Dyssegården


Og bliver filmene set?
I skrivende stund er det en måned siden, at filmene blev lanceret
og de er samlet blevet set 5600 gange.

Pris
Minutprisen for at producere de små film, ligger på ca 6.000,-. Dvs at
en 2:30 min film vil koste ca 15.000 kr eks moms.


Kontakt Jesper Lambæk for yderligere oplysninger

Se flere film Jesper lambæk har produceret fra danske institutioner

Læs mere om Jesper Lambæk og Historiefabrikken