logo
Sex & Samfund og Historiefabrikken samarbejder om produktion af en kort undervisningsfilm til folkeskolens ældste klasser. Filmen handler om unges egne og andres grænser i forbindelse med sex, og vi leder i den forbindelse efter en ung mandlig vært på ca. 15-18 år, der kan spille rollen som hovedperson til filmen. I ”På rejse i grænselandet” bliver den unge mand klogere på, hvordan han selv kan navigere i det spændende seksuelle grænseland, hvor personlige grænser både skal passes på og måske også overskrides. I filmen taler han med forskellige eksperter, unge som gamle, og bliver på den måde klogere og mere afklaret med sig selv. Filmen har en varighed på cirka 5 minutter, og der er et lille honorar afsat.

Krav til ansøger: Du skal kunne fungere afslappet foran et kamera og kunne læse naturligt op fra en tekst. Og du har mulighed for at sætte to-tre dage af til optagelse i september/oktober. Filmoptagelserne foregår som udgangspunkt i København. Tidligere erfaring med filmoptagelser er ikke nødvendigt. Du skal lave en kort videooptagelse, hvor du præsenterer dig selv og læser fire linjer op fra en bog eller avis. Send den sammen med information om, hvordan vi kan kontakte dig til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest d. 30. august. For yderligere oplysninger kontakt Lone Smidt fra Sex & Samfund på tlf. 33 93 10 10.